Jørgen Dragsdahl Foreningen

 

Støtteforeningen for Jørgen Dragsdahl » Frifindelsen af Bent Jensen anket til Højesteret

Frifindelsen af Bent Jensen anket til Højesteret

Den 20. februar sendte Jørgen Dragsdahls advokat, René Offersen, en stævning til Højesteret og ankede dermed Østre Landsrets afgørelse. Stævningen kan læses ved at åbne pdf'en nederst på denne side. Hvis man vil forstå, hvorfor Jørgen Dragsdahl har anlagt injuriesag mod Bent Jensen, er stævningen den korteste genvej. Stævningen viser samtidig, hvorfor Jørgen Dragsdahl mener, at Østre Landsrets frifindelse af Bent Jensen i oktober 2013 var forkert.

De enkelte punkter er mere udførligt gennemgået i advokat Henrik Holm-Nielsens omfattende procedure for Østre Landsret, som også findes her på hjemmesiden.

Introduktion til skriftlig procedure

Var Bent Jensen i god tro, da han skrev en række artikler i 2007, hvor han kaldte Jørgen Dragsdahl for KGB-agent?

Begrebet god tro står centralt i den danske injurielovgivning. Lovene er lagdelte, idet den første vurdering af udtalelser handler om, hvorvidt de kan nedsætte offerets anseelse. Næste spørgsmål er, hvorvidt man kan føre sandhedsbevis for udtalelserne. Hvis dommerne mener, at udtalelser er nedsættende og at der ikke er ført sandhedsbevis, så kan udtalelsernes bagmand stadig frikendes, hvis han har været i god tro. Det skete i Bent Jensens tilfælde i Østre Landsret; Byretten i Svendborg fandt derimod, at Bent Jensen handlede i ond tro.

Wikipedia beskriver ”god tro” på denne måde: ” god tro (latin: Bona fide) er et begreb indenfor juraen, der betegner en parts undskyldelig uvidenhed om et bestemt forhold. Hvis man vurderes at have været i god tro, holdes man ikke ansvarlig for det pågældende forhold, selv om det de facto var ulovligt. Det afgørende i den sammenhæng er en vurdering af hvad en bonus pater familias – en fornuftig person – ville have gjort i samme konkrete situation. Modsætningen til god tro er ond tro, som indebærer, at den pågældende part burde have kendt til et bestemt forhold”.

I sin skriftlige procedure ved Østre Landsret, indleveret 8. oktober, argumenterede Jørgen Dragsdahls advokat Henrik Holm-Nielsen for, at Bent Jensen ikke havde været i god tro – eller med HHNs ord ikke havde været en ”bonus pater” historiker. Procedurens argumenter er slet ikke omtalt i dommen, som ganske bemærkelsesværdsigt heller ikke bruger udtrykket ”god tro” på trods af, at det står centralt i §269.

Proceduren er et vigtigt kildedokument, når Bent Jensens skyld/uskyld skal vurderes. Derfor bringer vi det her.

Men dokumentet er blevet udsat for censur af os – der er en sort bjælke, hvor der burde være tekst fra dokumenter hentet i PETs arkiv. Dokumenterne er nemlig fremlagt bag lukkede døre, og derfor er de i teorien ikke offentligt tilgængelige. I praksis har Bent Jensen dog ofte citeret fra dokumenterne samt omtalt deres indhold.

Det vil Jørgen Dragsdahl også – derfor forlanger han, at alle dokumenter om ham offentliggøres. Der er nemlig meget i dokumenterne, som tjener hans sag. Hvis dokumenterne bliver tilgængelige, kan vi undgå de sorte bjælker. Som det klart fremgår af denne procedure, er dokumenterne vigtige, hvis man vil forstå, at Bent Jensens adfærd er upassende for en historiker. Lige nu skjuler han sig bag selektivt brug af dokumenterne.

___

Se link til Henrik Holm-Nielsens skriftlige procedure for Landsretten her på siden.

Hent som PDF